Børge Sørensen om biblioteksudvikling og -politik

7.6.05

Googles store digitale projekt

Google har for ca. et halvt år siden lanceret en ambitiøs plan om at scanne bøger fra verdens store (amerikanske!) biblioteker ind, og gøre teksterne læsbare. Der var tale om samlingerne i 4-5 meget store universitetsbiblioteker, og også samlingerne i New York Public Libraries, alt i alt et imponerende antal titler. Det er sådan en plan, som kalder på superlativerne, men også en scanningsopgave, hvor omfanget kan give een bekymrede rynker i øjenkrogen. Men tilsyneladende gik planen frem efter tidsskemaet, indtil..........

De bekymrede tidselgemytter i den amerikanske bogbranche er nu begyndt at hvæsse pennene, og det ene sagsanlæg efter det andet vælter frem for at standse projektet med henvisning til copyright-lovgivningen og automatreaktionen om at fri adgang skader salget. Googles koncept lød oprindelig på at kun værker, som var fri af copyright (dvs. over 70 år gamle) ville blive fuldt tilgængelige. Men samtidig ville senere udkomne værker blive scannet ind, således at de kunne frigives efter de 70 år. Selv det synes iflg. visse advokater/forlag ikke muligt med henvisning til at en forlægger bør kunne udøve sin copyright til alle værker uden at skulle se i øjnene at en digital udgave (med alle muligheder for at kopiere) kommer til verden via Google.

Kendsgerningen er ellers (i henhold til en blog kaldet Librarian Blogs, 25. maj) at af 187.280 titler publiceret i USA i perioden 1927-46 er kun 4.267 til salg fra en forlægger p.t. Med andre ord, kun 2.3% af titlerne er aktuelt salgbare, mens 97% sover kommercielt og er fuldstændig ude af cirkulation fra de amerikanske boghandlere. Fair use ---???

Karenstid for ny musik.

Jeg skrev tidligere om karenstiden for ny musik på folkebibliotekerne, at musikforlag, som ønskede det, kunne undgå karenstid ved henvendelse til Dansk BiblioteksCenter. Min information, som var mundtlig, viste sig at være falsk. Ingen forlag, selv om de måtte ønske det, kan undgå karenstiden, meddeler Biblioteksstyrelsen. Jeg beklager.

Dette rokker selvfølgelig ikke ved det principielle i sagen. Som er at bestemmelsen om karenstid, som musikbranchen har lobbyet igennem hos kulturministeren, hviler på den automatreaktion, at udlån af musik fra bibliotekerne skader salget. Vi som arbejder i bibliotekerne mener at det nærmest forholder sig omvendt; at musikken som eksponeres i kraft af udlånet genererer salg. At musiklånere også er meget stærke musikkøbere! Vi har desværre ikke nogen håndfaste beviser for det. Lige som musikbranchen heller ikke har beviser for det modsatte.

Men Jens Guld har ved sine henvisninger i kommentarerne andetsteds i denne blog, givet os nogle enkelte eksempler på, at det i hvert fald i USA kan eftervises at det i enkelte tilfælde kan bevises at udlån af bøger/musik ikke skader salget, men tværtimod i kraft af eksponeringen gavner salget. Dermed er der gjort en vigtig begyndelse til at andet end automatreaktionen fra branchen kan begynde at præge billedet. Hvilket ville være en fantastisk og velgørende kovending, som kan åbne for forhandlinger på lige vilkår. Men også i dette spørgsmål står vi formentlig med en branche som er fodslæbende. Men vi bliver vel nødt til fortsat at prøve at dynge beviser op på bordet.

3.6.05

Bibliotekernes Netmusik

Bibliotekernes Netmusik, som er et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Herning, Odense, Århus, Frederiksberg, Gentofte og København, har nu været i luften fra 01.09.04, altså ca. 3 kvartaler. Ca. 130 biblioteker er abonnenter så dækningen udover landet er ganske god. Brugen (dvs. antallet af downloads) er derimod ikke tilfredsstillende. Til i dag er der alene i København foretaget ca. 51.000 downloads/udlån, hvilket ikke er imponerende set i forhold til antallet af udlån på fastformsprodukterne. København ligger i øvrigt relativt godt i forhold til andre biblioteker, hvilket formentlig skyldes at vi har haft nettilbuddet (under andet navn) i et par år så brugerne er vænnede til det, og vel også den kendsgerning at københavnske brugere har en meget høj frekvens når det drejer sig om hjemmecomputere.

Vi (og de andre biblioteker) har netop foretaget en relancering af netmusikken. Det skete den 12. maj, hvor Sanne Salomonsen gav en gratis koncert i centralhallen i Hovedbiblioteket. Det gav os en kortvarig opblomstring i antallet af downloads, men det har ikke nogen langvarig virkning kan vi allerede se på tallene. Alting tyder på at for at få et onlineudlån til at fungere, så kræver det at man konstant gør opmærksom på tilbuddet. Det bør vel heller ikke komme bag på os, som gennem årene har arbejdet med bibliotekernes PR!

Andre faktorer spiller naturligvis også ind. Tilbuddets størrelse f. ex. Vi har i øjeblikket et tilbud på ca. 100.000 tracks (1 cd = 8-12 tracks), og det prøver vi meget på at forbedre. Bl.a. kunne vi ønske os noget mere klassisk musik i tilbuddet, lige som klassisk jazz også trænger til et skud vitaminer. Vi håber at kunne få det i stand meget snart.

En anden faktor er muligheden for at downloade på håndholdte afspillere (ipods eller mp3 afspillere). I dag kan der faktisk kun downloades til computeren, og det er ikke tilstrækkeligt fleksibelt. Statsbiblioteket eksperimenterer i øjeblikket med mulighederne, men afspilningen skal jo kunne foregå under respekt for sikkerheden, dvs. der skal ikke kunne kopieres og lånet skal "forsvinde" efter den aftalte tidsperiode. Vi håber også her meget snart at kunne melde om godt nyt.

25.5.05

Hvad bidrager et nyt hovedbibliotek med?

I forbindelse med forberedelsesarbejdet til Københavns nye hovedbibliotek, har vi mange gange funderet over, om der mon var en måde hvorpå man konkret kunne beregne hvad et nyt, spektakulært hovedbibliotek ville bibringe byen af økonomiske fordele. Udover de åbenlyst kulturpolitiske fordele, og værdien af en oplyst og aktiv befolkning, forstås. Nu er der et bud. Ikonet Seattles nye hovedbibliotek er i en fælles indsats fra byens økonomiske forvaltning, et konsulentbureau og biblioteket selv, blevet beregnet på denne måde. Beregningen finder du her: http://www.berkandassociates.com/spl.html

Konklusionen er i korte træk at det nye hovedbibliotek i kraft af sin tiltrækning af turister og brugere i det første år har genereret for 16 mill. dollars af netto nyværdi for Seattles centrum. Altså nyværdi udover hvad det gamle bibliotek bidrog med. Værdien kommer fra øget omsætning i centrums cafeer, restauranter, butikker og hoteller. Dette er sket inden for et år, og enhver kan jo så selv gange op med 5, 10 eller 20 (selv om man må formode at interessen nok også er nysgerrighedens interesse, og derfor nok ikke holder ud i det uendelige). Dertil kommer den svært målelige faktor (de 16 mill. hviler på en række interviews foretaget blandt forretningsfolk i centret) som den øgede interesse skaffer Seattles downtown-area, og det potentiale for øget økonomisk vækst dette skaber både i downtown og de omkring liggende områder.

Til slut stiller konsulenterne en række forslag, som efter deres opfattelse vil forøge virkningen. Ex. at øge åbningstiden på hverdage og week-end'er, forbedre cafearealet i biblioteket, bedre skiltning osv. Til sammenligning: Seattle har nøjagtig 500.000 indbyggere i centralkommunen, og ligner dermed København ganske meget.

Hvorfor findes der kun meget lidt dansk online?

I ovenstående oversigt over københavnske udviklingsopgaver er det tilsyneladende paradoks strejfet at der findes meget lidt dansksproget materiale på nettet, men en meget stor mængde engelsk/amerikansk sproget. Da vi i København startede udviklingen af projekt Downlaan i 2002, troede vi at det hele var et it-teknologisk problem. Vi er blevet meget klogere. På trods af, at vi kan garantere danske forlæggere at deres tekster kan udlånes online med stærk sikkerhed (ingen kopiering mulig og sletning af teksten efter et aftalt tidsrum), har responsen været en larmende tavshed. Danske forlæggere er simpelthen for fodslæbende!

Resultatet er, at vi udvikler vore online ydelser som et engelsksproget tilbud, og at det dansksprogede islæt vil være minimalt. Det er faktisk ikke smart for et folkebibliotek, selv om København er et stort et af slagsen, som ligger i smørhullet i et af de store uddannelsesregioner i Danmark. Er der nogen muligheder for at vi kan begynde at råbe forlagsbranchen op? Det er jo faktisk svært at debattere med folk, som ikke siger noget?

Hvor meget bruges online ydelser?

Danske forskningsbiblioteker (i hvert fald de største af dem) har gennem de seneste 3-4 år haft forbavsende resultater med online udlån eller downloads. Tallene antyder at omkring 50-75% af den konkrete brug af ex. Handelshøjskolens Bibliotek o. andre i dag er online udlån eller downloads. Udover at dette har indlysende logistiske fordele for det enkelte bibliotek (og for brugeren), har det for forskningsbibliotekerne rent faktisk betydet en fantastisk omsætningsforøgelse. Hvordan ser det ud på folkebibliotekerne?

Ja, her er billedet meget mere broget. Adskillige biblioteker er slet ikke kommet i gang, og de fleste er i gang på så rudimentært et niveau at resultatet ikke er til at tale om. Biblioteksstyrelsen har opgjort (og hvordan ved jeg ikke, for der findes mig bekendt ikke et regulativ for opgørelsen af online statistikken) at det samlede forbrug i samtlige folkebiblioteker udgør 0.35% af samtlige opgjorte udlån. Det er jo latterligt lille!

I København har vi (ikke uden at bruge en hel del knofedt, for vi er såmænd heller ikke så smarte) opgjort at vi i 2004 havde et antal downloads og søgninger på ca. 375.000 enheder. Det er i forhold til vores samlede udlån ikke meget mere end ca. 5%. Ikke imponerende - men til gengæld en udlånsfaktor som er i stærk stigning, og som i 2005 vil bonne endnu mere markant ud. For detaljer om opgørelse mv., kontakt: Niels Andersen.

Udviklingsopgaver i københavnske biblioteker

Dette er en oversigt over hvilke større udviklingsopgaver Københavns Hovedbibliotek løser eller medvirker til at løse.

Absalon.nu - en digitalisering af materialer og objekter om Københavns historie.
Bymuseet, Stadsarkivet og Hovedbiblioteket udvikler og formidler i fællesskab en netbåret version af Københavns historie. I løbet af 2005 skal søgemulighederne på og design af hjemmesiden Absalon.nu færdiggøres og digitaliseringen af relevante tekster starte. Tilskud fra Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Kontakt: Niels Andersen.

Fjernadgang - online udlån af tekstdatabaser.
Bibliotekerne tegner licenser på tekstdatabaser (fortrinsvis engelske/amerikanske) som stilles til rådighed online for brugerne. Licenserne erstatter tidsskriftabonnementer og (efterhånden) visse dele af overbygningslitteraturen. Licenserne finansieres centralt af bibliotekerne. Kontakt: Niels Andersen.

Downlaan - online udlån af e-bøger.
Bibliotekerne udvikler et nationalt system for udlån/download af e-bøger. Der forhandles licenser og rettigheder. Hovedbiblioteket står i spidsen for udviklingsarbejdet, som foregår i samarbejde med bibliotekerne i Århus og Randers, Dansk BiblioteksCenter, Danmarks Blindebibliotek og Gyldendal. Tilskud fra Biblioteksstyrelsen. Beholdning ca. 600 dansksprogede e-bøger. Væsentlig større engelsk/amerikansksproget tilbud. Kontakt: Tora Trier Hansen.

Bibliotekernes Netmusik - online udlån af musik.
I 05/06 gennemfører bibliotekerne et forsøg med online udlån af musik. Udlånet erstater (delvist) udlånet af cd'ere. Forsøget evalueres i løbet af foråret 06. Samarbejdspartnere: Statsbiblioteket og bibliotekerne i Herning, Odense, Frederiksberg, Gentofte og Århus. Støttet af Biblioteksstyrelsen. Indtil nu (ca. 6 måneder) har forsøget haft væsentlig mindre gennemslagskraft end forventet. En relancering er netop gennemført. Men iøvrigt er det fremføringen af filerne til aflytningsudstyret som ikke er fleksibel nok. Og så mangler der volumen i tilbuddet. Især udenlandsk musik. Kontakt: Susanne Buus-Petersen.

BibCast - online udlån af film.
Bibliotekerne deltager i et forsøg med online udlån af film (dvd'ere). Jagtvejen er bibliotekernes repræsentant i forsøget, som styres af biblioteket i Århus med Randers som deltager. Også Dansk BiblioteksCenter er med i konsortiet. Støtte fra Biblioteksstyrelsen. Kontakt: Lars Kjelfred; Jagtvejens Bibliotek.

Online læringsprojekt.
Sammen med Frederiksberg, som er projektstyrer, udvikles et brugerrettet e-learningssystem. Systemet kan bruges af biblioteksbrugere, som vil orientere sig i hvordan man kan udnytte bibliotekernes online ydelser. Kontakt: Gunhild Søndergaard.